REMA 1000 bliver ny hovedpartner hos Sport- og Event Group

REMA 1000 bliver ny hovedpartner hos Sport- og Event Group
Sport- og Event Group er stolte over at præsentere REMA 1000 som ny hovedpartner for vores fodboldskoler og håndboldskoler de næste to år. REMA 1000 overtager partnerskabet fra føtex og bliver en vigtig del af vores arbejde med at skabe unikke sportsoplevelser for børn og unge i hele landet.
Med REMA 1000 som hovedpartner får vi en stærk samarbejdspartner, der deler vores værdier om fællesskab, sundhed og bevægelsesglæde. REMA 1000 har i mange år været engageret i at fremme sunde vaner og støtter aktivt initiativer, der bidrager til en sund og aktiv livsstil – især blandt børn og unge.
"Sundhed er et af vores vigtigste fokusområder – herunder fokus på sport, motion og trivsel blandt børn og unge. Derfor glæder det os, at vi har indgået samarbejde med Sport & Event Group, så vi i fællesskab kan arbejde for at give børn og unge en masse gode oplevelser på fodbold- og håndboldskoler i løbet af sommeren," siger indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, Anders René Jensen.
Hos Sport- og Event Group er vi begejstrede for samarbejdet og ser frem til at løfte vores sportsskoler til nye højder med REMA 1000 ved vores side.
"Vi er utroligt glade for at byde REMA 1000 velkommen som hovedpartner. Deres stærke fokus på sunde værdier og engagement i børns trivsel gør dem til en perfekt samarbejdspartner. Vi glæder os til at skabe endnu flere fantastiske oplevelser for børn og unge sammen med REMA 1000," siger Indehaver hos Sport- og Event Group, Oliver Lundgaard.
Vi takker føtex for et stærkt samarbejde gennem årene og ser frem til en spændende fremtid med REMA 1000 som hovedpartner.
Hold øje med vores kanaler for flere nyheder om samarbejdet og kommende aktiviteter!